Søndag den 26.10 kørte vi ca 16 timer med natbus gennem Argentina. I Argentina blev vi hentet med privat bus og kørt til Uruguay til en ranch.
Vi fik serveret frokost da vi kom frem. Herefter slappede vi lidt af inden det blev tur til en lille ridetur om eftermiddagen.
Næste dag prøvede vi at malke en ko og smagte den friske lune mælk. Senere bagte vi alle brød i kreativ form.
Om eftermiddagen gik vi en tur til floden. Der var meget varmt, over 35 grader.
Næste morgen var der afgang mod Montevideo der er hovedstaden i Uruguay. Midtvejs på turen var det ene hjul på bussen ved at falde af (alle boltene manglede) så der blev en længere pause inden vi kunne fortsætte.
Det regnede hele dagen, nogengange også lidt inden i bussen der ikke var helt tæt.
Sent på eftermiddagen nåede vi frem til vores hotel som var super lækkert. Jeg fik mit eget værelse med den bredeste dobbeltseng jeg nogensinde har sovet i. Inden aftensmaden besøgte jeg hotellets spa hvor der både var dampbad, sauna og en lille varm pool.
Næste dag gik jeg på opdagelse i byen. Startede med at ind til centrum hvor jeg besøgte turistinformationen for at få en billet til en udsigtsplatform i nærheden.
En glaselevator tog mig til 22. etage hvor man kunne nyde en flot udsigt hele vejen op. Oppe på platformen var der udsigt over hele byen, og små skilte forklarede hvilke interessante bygninger man kunne se. Det gav mig et godt overblik over byen og hvilke steder jeg gerne ville se lidt nærmere.
Jeg fandt blandt andet et marked med lokale kunstneres kunst og souvenirs som jeg besøgte bagefter. Der var mange flotte og spændende ting.
Derefter gik jeg tilbage til hovedgaden og så mange af de flotte Art Deco bygninger som der findes mange af i Montevideo.
Efter Plaza Independencia fortsatte gaden i en gågade hvor der var mange gadesælgere og små butikker. Jeg fortsatte med at gå ned til havneområdet til "Mercato del Puerto" hvor jeg spiste den største og bedste Ribeye nogensinde, tilberedt på åben trækulsgrill.
Her mødte jeg en mand fra Israel som jeg faldt i snak med og som jeg havde selskab af hele vejen ned af Ramblaen. Det er en bred lang gangsti som følger floden "Rio de la Plata" der er den bredeste i verden hvis man anerkender den som en flod.
Vi besøgte også det sydligste punkt i Montevideo og var oppe i et lille fyrtårn hvorfra der var udsigt over byen.
Jeg havde gået rundt i ca. 8 timer og mere end 15 km, så var godt træt da jeg kom tilbage til hotellet.
Efter min store steak til frokost havde jeg brug for noget let til aftensmad. Fandt et sted hvor jeg fik en lækker salat med blandt andet rødbede og sesamfrø. Fik en juice lavet af grape, mynte og ingefær. Det smagte virkelig godt.
Næste morgen skulle vi tidligt afsted med taxa til busstationen hvorfra vi kørte med bus til Colonia.
Da vi kom frem gik vi en tur i den gamle bydel der er på UNESCOs verdensarvsliste. Der er mange hyggelige gader og en del af det gamle fort.

























































