onsdag den 18. juni 2014

Tonga

23.5.2014
Ankom sent om aftenen. Ventede længe på min baggage, der var meget fragt med flyet, store bokse mv. 
Blev hentet af en person fra mit Lodge. Nåede at hæve penge og få oprettet et lokalt sim kort. 

24.5.2014
Vågnede tidligt af galende haner og gøende hunde mv....
Efter morgenmad fik jeg et lift til havnen og det lokale lørdagsmarked. 
Der var meget genbrugstøj og mange boder med frugt og grønt. 
Jeg gik hele vejen tilbage og i en snedker shop endte jeg med at bestille en kava skål. Meget spændt på resultatet. Et andet marked var der flere håndværksvarer som de er dygtige til at producere. 
Da jeg blev sulten spiste jeg ved en af boderne på markedet. 
Da jeg næsten var nået tilbage til mit Lodge mødte jeg Mileno (der er opvokset i Tonga men nu bor i New Zealand) der bor samme sted som jeg. Han viste mig alle seværdighederne på den østlige del af øen. Vi stoppede også ved fiskemarkedet hvor de blandt sælger skildpadde :( øv ikke noget rart syn, synes bedre om at se dem levende i havet. 
Senere tog vi til Fishing Club hvor folk og sejlere mødes. Der var mange spændende mennesker og jeg smagte den lokale øl. Talte om muligheden for at sejle med til Ha'apai. 
På vej tilbage spiste på vi en kinesisk restaurant. 

25.5.2014
I dag var det søndag og kl 5 blev jeg vækket af at kirkeklokkerne begyndte at ringe... Faldt heldigvis i søvn igen. Jeg startede dagen med at gå i kirke hvilket var en meget imponerende oplevelse med fantastisk sang. 
Derefter tog jeg en lille båd til Pengaimotu hvor jeg mødte flere af de samme mennesker fra dagen før og flere fra samme sted jeg bor.
Jeg drak frisk saft fra en kokosnød og spiste sværdfisk til frokost.
Derefter hoppede jeg i vandet fra det nærliggende vrag og snorklede rundt derefter. Senere tog jeg med til Fishing Club. Mileno dukkede op og senere kørte jeg med ham tilbage til vores Lodge. På vejen stoppede vi og købte frisklavet brød, hvilket er meget populært at spise søndag aften. 

26.5.2014
Havde egentlig planlagt at skulle med færgen til Vava'u men fik i løbet af dagen af vide at færgen først ville sejle dagen efter. 
Jeg besluttede mig først for at booke en flybillet til dagen efter men ombestemte mig og endte med at tage med Matt som crew på hans sejlbåd til Ha'apai. 
Jeg fik lov til at sove på hans båd da jeg allerede var tjekket ud og de havde ikke flere ledige værelser. 
Senere på dagen fik jeg et lift til havnen og fandt Matt og hans båd. 

27.5.2014
Det regnede hele dagen så jeg tilbød Matt at hjælpe ham med at handle ind mv. 

28.5.2014
Vi startede med at sejle fra morgenstunden. Vinden og bølgerne kom skiftevis fra forskellige retninger så det var en noget bølgende sejlads. Jeg styrede båden flere gange når Matt skulle have en pause eller ordne andre ting. 

29.5.2014
Rigtig god sejlads med vinden fra den rigtige retning. Vi ankom til Ha'apai ved frokosttid.
Jeg hjalp med at hente alt indkøb fra båden. Jeg fik lov til at bo gratis i starf rum på deres resort. 
Jeg snorklede om eftermiddagen. Der har været en cyklon i januar der har ødelagt mange af korallerne men de var ved at komme igen og der var mange fisk. 
Til aften spiste vi steaks af den fisk vi havde fanget. 

30.4.2014
Snakkede med nogle af de andre gæster. Om eftermiddagen tog vi ind til centrum af Pangai og spiste brownie med is. 

31.5.2014
Blev hentet kl 9 og kørt til Sandy Beach Resort hvor vi sejlede ud med en lille båd og havde to dyk. Sigtbarheden var fantastisk. På det andet dyk så vi både en grå revhav i en hvidtippet revhaj. Efter dykkene snorklede vi og så både en leopardhaj og en ørne rokke. 

1.6.2014
Efter frokost cyklede vi til Manufonua der blev totalt ødelagt efter cyklon i januar. 
Da vi var ude og dykke fik vi vist et sted der skulle være godt at snorkle. Der svømmede vi ud til. Sigtbarheden var virkelig god. Det klareste vand, flotte koraller, en blæksprutte og en del fisk. 
Om aftenen spiste vi på Mariners cafe og jeg fik af vide der var en sejlbåd jeg kunne sejle med til Vava'u. 

2.6.2014
I dag tog jeg (og de andre gæster fra resortet) til Oeleva og overnattede i en lille traditionel hytte på stranden. 
Vi kajakkede ud til den båd jeg skulle sejle med til Vava'u og jeg aftale praktiske detaljer og mødte crew på båden. 

3.6.2014
Jeg blev hentet kl 10 og vi sejlede tilbage til Pangai. 
Om aftenen spiste vi hos Mariners og der var flere der spillede guitar og sang. 

4.6.2014
Næsten morgen handlede vi ind og fik ordnet de sidste praktiske ting og checket ud af Ha'apai. 
Vi sejlede til den nordligste del af Ha'apai. 
Vi snorklede i nærheden af mushroom rock. Vandet var krystalklart og rigtig fine koraller og mange fisk. Jeg så også en lille blæksprutte. 
Om aftenen påbegyndte vi sejladsen mod Vava'u. 

5.6.2014
Ankom til Vava'u midt på dagen. Blev checket ind. Jeg skulle dokumentere min flyrejse videre da jeg ikke længere ville være crew på båden. Jeg fik booket hvor jeg ville bo de næste dage. 
Om aftenen var der underholdning og kava på Aquarium cafe. 

6.6.2014
Blev sejlet ind til havnen og gik derefter til den gamle havn på den anden side af øen. 
Herfra blev jeg sejlet til Ofu. Det sidste stykke til øen sejlede jeg den lille båd. 
Jeg snorklede lidt fra stranden. 
Derefter var det tid til frokost. 
Efter at have slappet lidt af i en hængekøje kajakkede jeg til lille ø hvor der et resort og kolde drikkevarer. 
Efter aftensmad gik jeg til landsbyerne forsamlingshus og deltog i et kava party hvor jeg serverede kavaen til de lokale mænd der deltog. 

7.6.2014
Om morgenen sejlede vi til disappearing island som man kun kan se ved lavvande.
På vejen tilbage stoppede vi ved to andre øer. Den første ø gik vi gennem jungle til den anden side af øen hvor der var klipper og store bølger. 
Om eftermiddagen slappede jeg af. 

8.6.2014
Om morgenen tog jeg i kirke hvilket var en oplevelse. 
Om eftermiddagen kajakkede jeg til Mafana hvor der er en masse klipper på bagsiden og det er flot at kajakke. 
Det var dog ret vindigt så turen tilbage var ikke så let men det lykkes at komme tilbage.  

9.6.2014
Jeg blev sejlet tilbage til hovedøen hvor jeg så det lokale marked og fik en kaffe og opdaterede mail på en cafe med udsigt over marinaen. 
Senere blev jeg kørt til lufthavnen og fløj tilbage til Tongatapu hvor jeg havde bestilt transfer til Nerima Lodge. 
Min plan var at tage et par dage til Eua men færgen havde været aflyst pga. kraftig vind så jeg turde ikke risikere ikke at kunne komme tilbage og nå mit internationale fly. Jeg besluttede mig for istedet at tage på en halvdagstur rundt på øen. 
Senere hørte jeg at færgens styresystem var brudt ned så færgen havde drevet rundt i store bølger mens de fiksede det. Så tror det var en god beslutning ikke at tage afsted. 

10.6.2014
Jeg blev hentet om morgenen og kørte rundt og så de steder på Tongatapu jeg ikke havde set tidligere. 
Vi kørte først til den vestlige del af øen og stoppede først ved det to hovede kokosnødetræ.
Derefter ved et stort træ fyldt med flyvende hunde og den nordligste spids. 
Derefter kørte vi til den østlige del af øen og så "fishing pigs" der er en strand hvor grisene leder efter føde i havet. 
Derefter kørte vi til Anahulu cave hvor der er en underjordisk pool og drypsten. 
På vejen tilbage stoppede vi og chaufføren plukkede kokosnødder som vi drak.  

11.6.2014
Om morgenen tog jeg til Oholei Beach hvor jeg gik en tur på stranden.
Jeg overnattede i en lille hygge på stranden hvor jeg slappede af og læste en bog om eftermiddagen. 
Om aftenen var der stor buffet med lokale retter og danse og ild show i en grotte. 

12.6.2014
Afgang mod lufthavnen og en overnatning i Auckland inden turen fortsætter til Vanuatu. 









Ingen kommentarer:

Send en kommentar