29.6.2014
Ankom sent på eftermiddagen. Mit fly ankom 45 min før tid pga medvind så jeg måtte vente lidt før jeg blev hentet.
Jeg slappede lidt af på hotellet inden jeg gik ud og udforskede byen. I dag blev 30 års autonomi fejret så selvom det var søndag var der en masse mennesker i byen og flere veje afspærret. Jeg spiste nede ved havnen hvor der er flere mad boder i små varebiler. Det er meget fransk her så jeg måtte selvfølgelig prøve en crepe ;)
30.6.2014
I dag gik jeg en tur i byen og bookede en canyoning tur til dagen efter.
1.7.2014
Canyoning i den største af dalene. På vej til floden stoppede vi ved mange flotte vandfald. Dalen er enorm smuk og grøn i alle retninger.
Vi startede turen med at gå op af en stejl bakke i junglen. Kort tid derefter var det tid til den første rapelling ned af et vandfald. Sidst på turen gik vi til en anden del af floden hvor man kan glide på en klippe ned i vandet og også springe ned fra ca 5 meters højde. Super sjovt.
På vej tilbage besøgte vi en lille landsby hvor vi blandt andet så lokale hytter og en masse ål i floden.
Jeg smagte også frisk kogt taro og frisk stjerne frugt, der var meget saftig og sød.
I dag var det muligt at tage på canyoning i lava tubes, så det måtte jeg naturligvis prøve. Dette er klart en af de fedeste ture jeg har deltaget i. Der var tre lavatube vi gik igennem hvoraf den sidste var den længste. Vi fulgte floden der løber gennem alle lava tubes. Vi rapellede ned af flere vandfald inden i hulerne i mørke dig udstyret med hjælp og pandelygte.
Cook Islands
Aitutaki
3.7.2014
I dag fløj jeg til Aututaki i Cook Islands. Jeg fløj først til Rarotonga og måtte vente tre timer på mit fly videre til Aitutaki.
Da jeg nåede frem var det blevet mørkt. Jeg blev hentet i lufthavnen. På vejen til min bungalow stoppede vi så jeg kunne købe morgenmad, da dette ikke var inkluderet. Jeg tog en indkøbskurv og skreg da en stor kakerlak kravlede fra kurven op på min arm. Ard hader kakalakker!
Det var hverken muligt at købe mælk, havregryn eller mælk da det var udsolgt. Alle varer transporteres med båd fra Rarotonga som var forsinket. Det betyder meget lille udvalg og dyre priser. Vi udskød shopping til næste morgen da der så ville være kommet brød og kørte videre og bestilte take away til aftensmad.
Jeg var heldig at blive opgraderet til en Beach bungalow lige ned til stranden og med fantastik udsigt da en stor terrasse.
Jeg havde hørt at kitesurfing skulle være godt i Aututaki og at det skulle være sæson så jeg bookede tid til lektioner til dagen efter. Jeg har tidligere haft lektioner i Kap Verde og i Danmark men aldrig nået at lære at stå på boarded, så det håber jeg at kunne lære nu.
Jeg gik til det nærmeste hotel og så ild dans og lokal dans.
4.7.2014
Jeg blev hentet om morgenen og sejlede med en masse andre til Honeymoon Island, der er en lille palmeø med stor bred sandstrand og en stor lagune med lavt turkistblåt vand. Der var ikke så meget vind fra morgenstunden så vi trænede kort med en træner kite på stranden så min instruktør kunne se om jeg kunne huske hvordan man styrer dragen. Jeg havde min egen instruktør og fik genopfrisket hvad jeg tidligere har lært og nåede at komme op og stå på boardet i slutningen af dagen.
Mange af de andre der kitesurfede rejse som en gruppe fra Australien. De invitererede mig til at deltage i middag og fest med de lokale på den lokale golf klub. Jeg blev hentet på scooter og vi kørte til golfklubben hvor jeg havde en hyggelig aften med de andre kitesurfere.
5.7.2014
I dag tog jeg på Lagoon Cruise til One Foot Island der er den smukkeste lagune jeg nogensinde har set. Lange sandbanker med krystalklart turkis vand.
Vi stoppede på vejen og så skildpadder og stoppede også for at snorkle hvor der var mange fisk og kæmpe muslinger.
6.7.2014
I dag mere kitesurfing og træning i at stå op på brættet. Det lykkes mig stort set hver gang at komme op og stå på brættet, det var straks sværere at fortsætte med at stå op, men lykkes dog flere gange ;)
7.7.2014
Da jeg vågnede kunne jeg næsten ikke bevæge mig da mine muskler var meget ømme efter at lave trænet så meget med kite surfing så det var godt at jeg skulle slappe af med noget dykning ;)
Jeg var den eneste der skulle ud og dykke. Efter at have fundet udstyr kravlede jeg op i båden og vi kørte med traktor, der havde båden med på en trailer, ned til havnen.
Første dyk var med flere swim throughs og en enkelt ørnerokke.
Andet dyk var fyldt med store havskildpadder og en stime af ørnerokker. Sigtbarheden kunne have været bedre, men skønt at dykke igen igen og møde nogle af mine ynglingsdyr i havet.
8.7.2014
Mere kitesurfing.
Da der var en del vind fik jeg en 8 meter kite og med 5 liner istedet for 4. Den var god når den var i luften men mere besværslig at få op igen. Efter kort instruktion fik jeg lov til at træne alene, og det lykkes at komme op på brættet flere gange :)
Atui
9.7.2014
Jeg fløj til Atui. I lufthavnen blev jeg modtaget med fin duftende blomsterkæde.
Om eftermiddagen slappede jeg af.
10.7.2014
Det regnede hele formiddagen så der slappede jeg bare af.
Om eftermiddagen deltog jeg på Anatakitaki Kopeka Bird Cave tur.
Turen hen til grotten var ikke den nemmeste da junglen er fyldt med store koraller der er meget skarpe of kantede at gå hen over. For at komme ind i grotten måtte man kravle ned af en stige. Grotten var meget stor og åben flere steder og meget flot.
Kopeka er en fugl der kun lever i Atui og bor i grotter på øen. Fuglen anvender sonar til at navigere i grotten hvilket er meget imponerende da der er fyldt med stalagmitter og stalagtitter og meget mørkt.
Herefter kravlede vi ned i en anden del af grotten og svømmede i en underjordisk sø som guiden oplyste med stearinlys.
11.7.2014
Senere stoppede vi ved en af strandende hvor vi kravlede ned af klipper for at komme ned til stranden. På stranden drak vi en kokosnød mens vi gik en tur.
På den anden side af øen var bølgerne virkelig store. Det er imponerende at se den kraft som naturen skaber. Senere stoppede vi ved en af de andre strande og holdt picknick og spiste muffin, frugt og drak kaffe og te. Undervejs på turen kørte vi gennem junglen der er som at køre gennem en tunnel.
12.7.2014
Startede dagen med en tur til Rimarau Burial Cave. Indgangen til grotten var ikke langt fra vejen. Der var en smal passage hvor vi kravlede ned i grotten iført hjelm og lygter.
Nede i grotten var der mange rester af skeletter. Jeg blev vist rundt i de fjerneste kroge og meget smalle gange og alle steder var der rester af skeletter og kranier. En anderledes tur men meget interessant.
Senere fløj jeg tilbage til Rarotonga. Jeg fik endnu en blomsterkæde på vej til lufthavnen.
Da jeg tjekkede ind fik jeg ikke noget boarding kort eller blev spurgt om mit navn. Tror jeg var en af få turister på flyvningen så de havde styr på hvem jeg var. Der var mange lokale med flyveren der alle bar mange blomsterkæder om halsen. I flyveren gav en af de andre passager mig en blomsterkrans til at putte hovedet. Der var en fantastik duft i flyveren og blomster alle vegne. En flyvning jeg sent vil glemme.
Rarotonga
13.7.2014
Tog på lagune cruise og snorklede sammen med 40 andre gæster...
14.7.2014
I dag tog jeg på Pa's trek i bjergene hvor man krydser øen. På midten af turen stoppede vi og så the Needle, der er en stor klippe på en bakketop. Der var en fantastisk udsigt over øen og en dejlig brise.
Turen startede i dalen og gik gennem jungle og krydsede flere floder for til sidst at ende ved Wigmore's Waterfall.
15.7.2014
Gåtur i byen. Kiggede på butikker.
Hele eftermiddagen regnede det, så der slappede jeg af og skrev blog.
16.7.2014
Jeg havde tilmeldt mig en quad bike tur men den blev aflyst pga for meget regn så vandstanden i floderne var for høj.
Om aftenen deltog jeg i Island night, hvor der er kulturelt show, dans og buffet.
17.7.2014
Regnede igen det meste af formiddagen. Senere fik jeg et lift ind til byen. Kiggede i butikker og fik købt min souvenir magnet.
På vej tilbage stoppede jeg ved en cafe og fik en latte og en muffin.
Om eftermiddagen fløj jeg tilbage til Tahiti.
Moorea
18.7.2014
Tog færgen til Moorea om morgenen og blev mødt der at Tama som på vej til mit B&B viste mig rundt på øen. Super flotte strande og udsigtspunkt.
Om aftenen lånte jeg en cykel for at hente take away der kun skulle være en km væk. Jeg kunne dog ikke finde stedet stedet og endte med at fare helt vild da der var meget mørkt. Jeg spurgte flere om vej men jeg tror ikke rigtig de vidste hvad vej jeg skulle. Sidste sted jeg spurgte om vej holdt de stor familie fødselsdag og inviterede mig indenfor og gav mig masser af lækker mad og fødselsdagskage. Senere kørte de mig tilbage med min cykel. Jeg er meget imponeret over denne fæstfrihed.
19.7.2014
Til frokost fandt jeg den restaurant jeg ikke kunne finde da det var mørkt og fik en lækker frokost med tun og rå fisk. Jeg købte også sashimi som take away til aftensmad.
Om eftermiddagen tog jeg med Tama til Aikido træning. Meget inspirerende og jeg kunne se flere elementer fra min træning med Jiu-Jitsu. Dog lidt udfordrende da næsten alt forgik på fransk og vi gennemgik mange forskellige øvelser.
20.7.2014
I dag sejler jeg tilbage til Tahiti for at påmønstre Orbit. Glæder mig til de næste to måneder med sejlads, dykning og masse gode oplevelser.









































Ingen kommentarer:
Send en kommentar