Den 8. November startede mit eventyr i Bolivia. Vi blev hentet ved grænsen til Bolivia af 4 firehjulstrækkere der skulle køre os gennem ørkenen de næste tre dage. Området er kaldet Reserva Nacional de Fauna Andina Eduardo Avaroa.
Vi stoppede først ved Laguna Blanca.
Dernæst Laguna Verde.
Vi spiste frokost ved Polques hvor der også er hotsprings.
Senere stoppede vi ved Geiseres Sol de Manana hvor der kommer varme dampe og er mudder der bobler.
Derefter stoppede vi ved Laguna Colorada der var meget smukt med mange farver i både rød og grøn.
Til sidst på dagen stoppede vi ved Arbol de Piedra hvor der er en sten der ligner et træ. Der var også mange flotte klippeformationer.
Næste dag stoppede ved en lille by hvor vi spiste frokost.
Vi stoppede ved en vulkan.
Undervejs punkterede vores højre baghjul men det fik vores chauffør hurtigt fixet.
Til sidst på dagen stoppede vi ved Isla Incahuasi der er en kaktus ø midt i Salt Flats. Vi gik en lille hike og nød den flotte udsigt.
Vi gik ud for at spise frokost og da vi kom tilbage til hotellet tog jeg et dejlig langt varmt bad og fik skyllet alt støvet af mig.
Til aftensmad fik jeg en super god pizza med salat til.
Næste morgen kørte vi ca. 4 timer til Potosi der er den højest beliggende by beliggende på 4.060 m. Vi gik en tur i byen og spiste frokost. Bagefter besøgte vi San Francesco Monastery hvor vi både så malerier, kirken, katakomber og udsigt fra taget der var enorm flot.
Næste dag tog vi på mine tur til Cerro Rico de Potosi.
På vejen derhen købte vi gaver til minearbejderne i form af coco blade, drikkelse og snacks.
Det er også det eneste sted man lovligt kan købe dynamit på gaden.
Vi gik en tur ind i minen og så hvordan de arbejdede derinde med små vogne. Der er meget støvet inde i minerne og ikke noget sundt job. De fleste minearbejdere bliver ikke mere end 40 år gamle.
Næste dag kørte vi til Sucre der er hovedstaden i Bolivia. Om eftermiddagen viste vores guide os rundt i byen.
I juicebaren købte jeg en frisk juice med mælk (med mælk da man ikke kan være sikker på at de bruger flaskevand).
Efter rundturen fik jeg en meget krævet pedicure.
Vi holdt en pause ved ved en familie undervejs og spiste frokost og drak coco te.
Vi fortsatte til Niñu Mayu hvor vi blandt andet så dinosauer fodspor hvilket var meget spændende at se.
Næste formiddag fik jeg shoppet lidt Inden jeg om eftermiddagen tog på tur lidt uden for byen og klatrede på klipper i Sica-Sica. Klipperne er 21-24 meter høje. Det var ret sjovt og udfordrende.
Om aftenen tog vi med natbus til La Paz. Turen tager normalt 12 timer. Men undervejs brød bussen sammen så turen tog lige 4 timer længere.
Efter vi havde spist frokost i La Paz kunne vi tjekke ind på vores værelser. Efter et hurtig bad tog vi med kabel banen til El Lado hvor der var en flot udsigt op til. Vi tog kabel banen ned igen og kørte til en anden bydel hvor den eneste coloniale gade i La Paz findes kaldet Calle Apolinar Jaen. Vi gik rundt i området inden vi endte ved shopping gaden tæt på vores hotel.
Efter lidt shopping tog vi senere ud og spise sammen. Jeg fik en lækker lama steak.
Næste dag tog de fleste på mountainbike tur ned af Death Road. Jeg var træt og trængte til at slappe af og shoppe lidt så det brugte jeg de meste af dagen på. Endte dog ikke med at få slappet så meget af da jeg gik op og ned af de stejle gader.
Om aftenen mødtes vi med den nye gruppe og turleder. På grund af strejke i Pino i Peru blev vi nødt til blive en nat længere i La Paz. Jeg besluttede mig for at jeg ville opleve Death Road og fik i sidste øjeblik booket mig på en tur.
Næste morgen stod jeg tidligt op da jeg blev hentet allerede kl 6.45 til Death Road mountain bike tur.
Vi startede med at få udleveret udstyr der bestod af bukser, handsker, vest og hjelm.
Der var en fantastisk udsigt både på vej til Death Road og undervejs.
Vi startede vores tur på den nye vej med god asfalt belægning. Det gik meget ned af bakke. Det var en fed fornemmelse at mærke vinden og farten samtidig med den flotteste udsigt over bjergene.
Vi holdt en pause og fik sandwich mv. Derefter blev cyklerne sat op på taget af busserne igen og vi kørte hen til den gamle del af Death Road. Pludselig stoppede vi da bussen bagved os var væltet om på siden. Heldigvis var igen kommet til skade. Vi hjalp bussen op igen, det var et af de andre selskaber der afholdes samme slags tur som den jeg var på.
Vi fortsatte med at cykle på Death Road der er en grusvej hvor afgrunden flere steder er lige ud fra vejen, der nogen steder er smallere end 3,5 m.
Det var en enorm flot udsigt og cykelturen gik fint. Jeg holdt mig dog mest til at cykle tættest på klippevæggen.
For enden af vejen fik vi en god frokost inden vi kørte med bussen op igen af Death Road. Det var mere skræmmende end at cykle ned da man kører ret tæt på afgrunden.
Der var en flot udsigt over byen på vej tilbage.
Om aftenen var vi ude og spise sammen.
Næste morgen var det tidligt op og afgang kl 6. Vi havde kørt under en halv time før vores bus brød sammen. Efter at have holdt stille et stykke tid skiftede vi til en anden bus. Vi kørte ca to timer til Copacabana hvor vi blev sejlet med små både over Lake Titikaka.
Vores bus blev sejlet med en form for tømmerflåde... Derfra kørte vi til grænsen til Peru. Undervejs stoppede vi og tog billeder af Lake Titicaca.
Da vi nåede til grænsen til Peru måtte vi først igennem paskontrol for at komme ud af Bolivia. Derefter måtte vi gå med vores bagage 50-100 meter til grænsen til Peru.




















































Ingen kommentarer:
Send en kommentar